Bygningsbrand i Krømlinge ved Næstved


Billedeserie: Flere udrykningskøretøjer fyldte søndag aften det meste af den smalle Krømlingevej, som ligger lidt uden for Næstved. Ambulancer, lægebil og flere brandbiler var nemlig blevet alarmeret til en bygningsbrand, som var opstået i et maskinhus til Krømlingevej nr. 8.

Læs også: Omfattende gårdbrand i Krømlinge uden for Næstved.

Der foreligger kun en teoretisk mening om, hvad der har startet den voldsomme brand. En tændt varmeblæser, kan være årsag til, at noget brandbart materiale var blev antændt. Branden udviklede sig derfor hurtigt, og lagde hele bygningen i ruiner. Det var klokken 19.14 at der indløb en melding til Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings vagtcentral i Næstved, om at der var en større brand under opsejling i Krømlinge. Derfor blev alt disponibelt mandskab og flere brandkøretøjer sendt til stedet. Da man ikke var sikker på, om der fandtes personer i bygningen, blev der også rekvireret en ambulance efterfulgt af en lægebil.

Bygningen med inventar og maskiner stod ikke til at redde, da hele maskinhuset hurtigt var overtændt, men det lykkedes brandfolkene at holde ilden væk fra en nærliggende bygning. Ingen personer kom noget til ved branden, som strakte sig over flere timer.

#Krømlingevej #Krømlinge #Bygningsbrand #Gårdbrand #MSBRNæstved

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com