85-årig udsat for tricktyveri


En 85-årig kvinde var i går klokken 13.30 udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på HC Andersensvej i Næstved.

En ukendt yngre mand henvendte sig til den 85-årige, da hun skulle låse sig ind i sin lejlighed. Han fortalte, at han var fra kommunen og ville høre, om hun kunne veksle penge. Den yngre mand kom med ind i lejligheden, hvor han gik lidt rundt inden han forlod stedet. Men kort efter opdagede den 85-årige, at hendes pung med kontanter og hævekort var stjålet.

Manden beskrives som 20-25 år, 160-165 cm høj, spinkel, brun hudfarve, talte dansk med accent, iført mørke bukser og jakke. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.

#Tricktyveri #HCAndersensvej

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle