Et af Danmarks bedste rockbands kommer igen


De gav en fremragende og komplet udsolgt koncert i Ny Ridehus i efteråret 2017. Nu kommer de igen til efteråret for endnu en gang at blæse Næstved fuldkommen bagover. Magtens Korridorer har netop tilføjet et nyt fremragende album til deres allerede imponerende diskografi og den 23. november besøger de Sydsjællands største kulturcenter for at spille de nye hits blandet med alle de gamle favoritter.

Godt 20 år inde i en storslået musikkarriere, der har budt på utallige opture gennem tiden, er spilleglæden stadig i top hos de 5 københavnere. Det skinner tydeligt igennem på bandets nyeste album "Halvt Til Helt" - Magtens Korridorers syvende studiealbum.

Et dogme-baseret album Albummet er blevet skabt ud fra et dogme, hvor sangene skal give et indtryk af, at man bevæger sig gennem 24 timer fra morgen til morgen i en række anonyme personers liv. Idéen til albummet opstod en tilfældig dag i turnébussen, og i bandets kyndige hænder er det lykkedes

dem at skabe en usædvanlig helstøbt og inspireret enhed af 11 friske og forskellige sange.

I deres helt eget univers Bandet fik sit helt store gennembrud i 2005 med albummet "Friværdi", hvor megahittene "Lorteparforhold" og "Picnic (På Kastellet)" blandt andet stammer fra. Siden da har de igen og igen turneret land og rige tyndt og samlet en enorm erfaring til sig.

Magtens Korridorer har altid eksisteret i deres helt eget musiske univers. De leverer en form for moderne storby-blues vekslende mellem indtrængende ballader og fuldblodsrockere af fineste karat.

Førstesinglen fra det nye album, den brusende friske ballade "Slipper Snoren" har i den seneste tid turneret flittigt på diverse radiostationer. Med sine elektroniske og ambiente elementer er duetten mellem Johan G. Olsen og sangerinden Katinka Bjerregaard et fint eksempel på den sammenblanding, som har givet de københavnske gutter så stor succes gennem årene.

Glæd jer til endnu en omgang storslået rock med Magtens Korridorer!

Billetsalget begynder på torsdag den 12. april kl. 10. Billetter kan købes gennem www.gkkultur.dk eller ved at besøge Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor. Billetter kan ligeledes reserveres via billettelefonen på 5588 3950.

#GrønnegadeKaserneKulturcenter #NyRidehus #MagtensKorridorer #PræstøvejNæstved

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com