Den nemmeste vej i en rundkørsel, er ikke altid lige over!


Billedeserie: Det er ikke altid den korteste vej gennem en rundkørsel der er den nemmeste, det måtte en chauffør i en Peugeot 306 Station Car sande tidlig lørdag morgen. Tager man den korte vej, og samtidig ønsker at være anonym, så kunne man måske fristes til at tage nummerpladerne med sig når man forlader bilen. Køretøjet var nemlig ude af stand til at køre videre, da bundkarret under turen var smadret på den høje flisekant, turen kan jo også være foregået i et køretøj uden nummerplader. Den vagthavende indsatsleder hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved Erik Andersen, måtte klokken 06,31 frem til rundkørslen Ring Syd - Ny Præstøvej i Næstved, for at tage stilling til hvad der skulle gøres ved den forurening køreturen over rundkørslen havde medført. Et forureningkøretøj blev efterfølgende rekvireret fra brandstationen, for at fjerne et olieforurenet område på ca. 4 m2. Arbejdet var hurtigt overstået med kattegrus, kost og skovl, arbejdet skabte ikke de store trafikale problemer. Forureningen på græsset over rundkørslen var kun som et penselstrøg, og kan måske klares med en græsklipning, det tager miljøvagten sig af på mandag. Bilens ejer, og hvem der har ført den vides ikke, men det vil politiet gå i gang med at undersøge.

#Færdselsuheld #Rundkørsel #RingØst #NyPræstøvej #Forurening #PræstøvejNæstved

305 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com