Omfattende gårdbrand i Spjellerup ved Næstved


Film og billedeserie: Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Fuglebjerg og Næstved, måtte natten til tirsdag have hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, for at få bugt med en større brand som havde overtændt flere længer på Knudshøjgård, som ligger på Spjellerupvej lidt uden for Næstved. Et par af længerne udbrændte totalt, men da de alligevel ikke stod til at redde, blev en stor del af slukningsarbejdet koncentreret om at forhindre branden i at brede sig, til andre sammenhængende bygninger. Hvordan branden er opstået er der ingen oplysninger om i skrivende stund. Tankvogne fra flere stationer kørte i pendulfart, for at forsyne brandslangerne med vand til slukningen. Ingen skulle være kommet til skade ved branden, hverken dyr eller mennesker. Efter selve branden er slukket, vil brandfolkene stadig have flere timers arbejde, med efterslukning og oprydning, et arbejde der vil vare til langt hen på de lyse timer.

#Gårdbrand #Spjellerup #BeredskabsstyrelsenNæstved #MSBRFuglebjerg #MSBRNæstved #Næstved #Spjellerupvej #Knudshøjgård

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle