Hvem er denne mand, der misbrugte et stjålet dankort?


Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand, der misbrugte et dankort, som var blevet stjålet fra en 88-årig kvinde fra Kirke-Hyllinge fredag den 29. september 2017 i tidsrummet kl. ca. 0900-1215.

Tyveriet formodes at være sket enten under hendes ophold på aktivitetscentret Østergaard, Karlebyvej 58, 4070 Kirke-Hyllinge, eller i forbindelse med transporten mellem aktivitetscentret og offerets bopæl.

Det stjålne dankort blev under anvendelse af rette PIN-kode misbrugt to gange i Holbæk fredag den 29. september 2017 kl. 13.06 og kl. 13.30 til uberettiget hævning af i alt 17.000 kr. i to forskellige pengeautomater.

Lørdag den 30. september 2017 kl. 07.33 blev det stjålne dankort igen misbrugt i en pengeautomat hos Handelsbanken (Danske Bank), Rådhuspladsen 2, 4200 Slagelse. I forbindelse med denne hævning blev der optaget fotos af den mand, der misbrugte dankortet til uberettiget hævning af yderligere 2.000 kr.

Ud fra de optagne fotos ved pengeautomaten i Slagelse kan politiet beskrive manden som:

  • Mand, ca. 20-50 år, lys i huden, ubarberet,

iført en lysegrå hættetrøje med lyst Nike-logo på venstre side af brystet, med lynlås og løsthængende hættesnore i hver side.

To billeder af manden offentliggøres nu i håb om, at offentligheden kan bidrage med oplysninger, så den mistænkte kan identificeres.

Oplysninger i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi, Lokal Efterforskning i Roskilde, på tlf. 46351448 eller via nærmeste politiet på tlf. 114.

#Tyveri #Slagelse

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com