Cirkus Baldoni er kommet til byen med Danish Dynamite


Billedeserie: Cirkus Baldoni er kommet til byen. Søndag aften ankom de første af den lange karavane af røde cirkusvogne til Dyreskuepladsen i Næstved.

Efter at have gjort forstilling i Borup ved Ringsted søndag eftermiddag, foregår de næste to forestillinger her i Næstved. Første gang er mandag aften d. 4. fra kl. 17.00, og dagen efter om tirsdagen fra kl. 15.00. Der er indgang til cirkus via Grønlandsvej.

I en pressemeddelelse skriver Cirkus Baldoni:

Cirkus Baldoni glæder sig til, at byde velkommen til sæson nr. 16, hvor de igen har sammensat et potpourri af smukke, kraftfulde og magiske numre.

Tiderne skifter fortsat, men længe leve cirkus.

I år er det 250 år siden at cirkus blev ”opfundet”. Måske ikke i den form som vi kender det i dag, hvor der optrædes i smukke telte med et orgie af lys og lyd. Dengang var det markedsgøgl, dværgkast og gadeunderholdning der så dagens lys. Den skæggede dame og andre skæve eksistenser fandt en vej ud af mørket. De fandt sammen en herlig måde at leve på i et fællesskab samtidig med, at de kunne tjene til dagen og vejen.

Cirkus Baldoni hylder 250 året for Cirkus med en forrygende og fejende flot forestilling som de har valgt at kalde Danish Dynamite.

Det er smilet, atmosfæren og hele den lune stemning der gør det til et hjerteligt og humørfuldt besøg for hele familien at besøge Cirkus Baldoni. Hos os lægges der vægt på nærheden samt, at tingene skal være i øjenhøjde for alle. Således er mottoet som altid ”forestillingen begynder når billetten købes”. De hyggelige gamle cirkusvogne, den smilende medarbejder i billetlugen, cirkusdirektøren der står i indgangen og byder folk velkommen, kioskpigen der serverer popcorn og andre lækkerier og klovnen der laver sjov med folk, når de kommer ind, alt sammen en stemning af, at være tæt på det hele.

Et af Cirkus Baldoni kendetegn er, at når forestillingen er slut står alle artister og siger farvel og på gensyn til publikum.

Årets forestilling – Danish Dynamite

Vi fejrer vores sæson nr. 16 med et brag af en cirkus fest krydret med topartister fra Europa og Afrika, men også med artister hentet fra egne rækker. Vi har nemlig valgt, at engagerer en håndfuld danske top artister. I kommer blandt andre til, at møde den helt igennem fantastiske verdens illusionist Kim Kenneth, der på sin helt egen spektakulære facon vil tryllebinde enhver, såvel barn som voksen.

Ligeledes fra Danmark kommer Freddie Steckel. Freddie vil sammen med sin helt nye partner tage os med på en ”falden på halen” rejse som sjældent er set morsommere. Freddie er hvad man på fagsprog kalder en kaskadør, eller måske blot akrobat. Det eneste han behøver er en stol og et bord, så har vi et nummer i absolut særklasse. Et nummer han har rejst verdenen rundt med, det meste af sit liv.

Helt fra Mombasa i Kenya skal I atter møde fire akrobater der snor sig, bygger menneskelige pyramider og jonglere så man næsten ikke tror sine egne øjne. De har således hele vinteren trænet på et sandt kraftnummer hvor man virkelig kan se hvilken styrke de er i besiddelse af.

Sabel balance er en cirkus disciplin ikke mange mestre, men vi har I år fået fat i en af de bedste. Fra Italien kommer Jessica. Når hun træder ind i manegen bliver man på det nærmeste hensat til de gamle romerske arenaer hvor gladiatorene kæmpede.

En vaskeægte cirkusprinsesse hører sig naturligvis også til i et vaskeægte cirkus. Miss Maria er syvende generation af en Tjekkisk artistfamilie. Når hun svinger sig øverst i kuplen langt oppe over manegen sidder de fleste og holder vejret i spænding.

Klovnerier er der som altid rigeligt af i Cirkus Baldoni og i år er ingen undtagelse. Danilo bliver i år på fornemmeste vis igen ledsaget af sin partner Cindy, men også af Eddie der nærmest er et musikalsk geni og spiller på stort set alle blæseinstrumenter, så læn Jer tilbage og nyd det.

Hele herligheden bliver på fornemmeste vis kædet sammen af René Baldoni, der sammen med sin trofaste følgesvend løven Leonardo vil tage Jer med igennem denne oplevelse fuld af eventyr, trylleri og poesi.

Reserver, køb billetter og se meget mere på www.baldoni.dk eller på ebillet.dk. Det er også muligt, at reservere billetter på telefon: 20866010 hverdage ml. 9‐14, weekender ml. 11‐13, samt på cirkuspladsen fra 1 time før forestillingen.

#DyreskuepladsenNæstved #CirkusBaldoni

24 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com