Mand truede tidligere samlever på livet

Mandag klokken 08.57 fik politiet en anmeldelse om, at en 44-årig mand fra Faxe havde ringet til sin tidligere samlever, en 32-årig kvinde fra Fuglebjerg.
Kvinden var på arbejde hotel i Næstved, og samtalen udviklede sig til et skænderi, der var så voldsomt, at den 44-årige mand truede kvinden med at slå hende ihjel.
Han mødte også op på hendes arbejdsplads, men kvinden havde forskanset sig, og politiet kom til stedet, før der skete yderligere. Manden blev anholdt og sigtet for trusler på livet.