top of page

Bilbrand på Fodbygårdsvej natten til mandag


Efter alt at dømme opstod der brand omkring motorrummet på en Peugeot 206 1,6 personbil fra 2003, natten til mandag.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved, modtog alarm om bilbrand på Fodbygårdsvej kl. 03.48. Morgenfriske i området kunne tydeligt se en kraftig sort røgsøjle rejse sig fra rækkehuskvarterets parkeringsplads ud for Fodbygårdsvej 11.

Da brandmandskabet ankom med sprøjte, tankvogn og miljøvogn, gik røgdykkere straks i gang med slukningsarbejdet, og lige som man kender det fra anden sammenhæng, steg der hurtigt hvid røg op mod himlen som tegn på at der nu var styr på problemet og en løsning var fundet.

Bilen står nu til skrot efter nattens brand, som også fik sat lidt fut i en hæk og en trækrone. Den direkte årsag til bilbranden kendes ikke.

#Bilbrand #Fodbygårdsvej #Næstved

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet. Den dræbte kvinde va

bottom of page