Fire biler i uheld spærrede Vordingborgvej i Næstved.


Billedserie og Film: Kun få dage efter at den nye rundkørsel er blevet åbnet på Vordingborgvej i Næstved er det første uheld sket, 4 biler havde ikke holdt den fornødne afstand og var kørt op i hinanden blot 100 meter fra rundkørslen. Kun den ene bil kunne køre fra stedet ved egen hjælp, de tre andre var så hårdt medtaget at de skal bugseres væk. Årsagen til sammenstødet kendes ikke. Det var klokken 7,53 fredag morgen at alarmen om et harmonikasammenstød indløb, meldingen lød på at der skulle være fastklemte, 6 ambulancer blev sendt til stedet sammen med redningsfolkene fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved. Næsten alle kunne selv komme ud af de ødelagte biler, men en Peugeot 307 måtte have klippet taget af, for at man med forsigtighed kunne få chaufføren ud, da han klagede over nakke og rygsmerter. Flere personer måtte en tur omkring sygehuset for nærmere undersøgelser, men ingen skulle være kommet alvorligt til skade. Vordingborgvejen var lukket for alt trafik omkring 1½ time, efter en hurtig oprydning, kunne trafikken igen uhindret glide igennem den nye rundkørsel.

#Uheld #Vordingborgvej

450 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com