Karrebæksminde var sat på menuen.


Billedserie: Lørdag var det tid til noget nyt i Karrebæksminde, her kunne man nemlig opleve smagsprøver på Karrebæksminde, smagsprøver på, hvad der blandt andet byder sig på det kulinariske område. Et stort madtelt var opstillet på stejlepladsen ved minigolfbanen, borde og bænke var sat op uden for teltet, her kunne de fremmødte så sidde og nyde eftersommeren, samtidig med at sulten og tørsten blev stillet. Næstved Bryghus stod for de våde vare, Martens Røgeri & Frokostrestaurant, Enø Kød, Enø Grill & Steak House, Kanal Kroen, Smålandshavet, Vejrø Resort og Marco havde disket op med en masse forskellige lækkerier som sammen med et godt glas øl eller vin, skulle give deltagerne en forsmag på, hvad man kan forvente, hvis man ønsker at aflægge restauranter og fødevareproducenter i sommerlandet et besøg. Allerede fra starten var der stort ryk ind, og det nye initiativ vil måske blive en tilbagevendende begivenhed. Det hele er arrangeret af Karrebæksminde Erhvervsforening i samarbejde med Copenhagen Cooking & Food Festival. Hvor mange smagsprøver der blev udleveret er der ingen tal på, men flere af deltagerne gik derfra godt mætte, flere havde nemlig været hele turen igennem af smagsprøver, der ikke ligefrem kunne betegnes som pindemadder, men nærmere som en portionsanretning.

#Karrebæksminde #Smagsprøver

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com