99-årig rampe klippet i stykker - skulle vige for fremtidens el-tog.


Billedserie & Film: 99 år blev det til for den legendariske rampe i Næstved, inden den natten til lørdag måtte lade livet til fordel for den fremtidige udvikling, hvor der mere satses på hurtiggående el-drevne tog. En helt ny bro er ved at blive bygget ved siden af den gamle rampe, som i skrivende stund er fortid, for natten til lørdag blev der sat punktum for et langt liv, 4 store klippe-maskiner på larvefødder, gnavede sig nemlig langsomt men sikkert tilbage, hvor det hele startede i 1919.

Efter 6 timers hårdt arbejde, er der kun tilbage at få transporteret resterne af broen, der har holdt sammen på Næstved væk. De mange tons beton skal senere under behandling og knuses i Rødby, for at ende sine dage som vejfyld. Mandag morgen er der kun minderne tilbage, for der skal alt være ryddet, så togene igen uhindret kan køre på strækningen, men inden man når så langt, skal omkring 150 jernplader, flere hundrede træplanker og anselige meter plastikdug igen fjernes, det har under nedrivningen tjent som beskyttelse for skinner og skiftespor, som ellers ikke ville kunne modstå presset fra en 70 tons tung gravemaskine der kører hen over dem på larvefødder. Når oprydningen er færdig fortsætter arbejderne med at færdiggøre den nye bro, som ikke er forsynet med piller eller buer, den nye bro skulle efter planen være klar til åbning i midten af november, indtil da må folk der færdes i Næstved være tålmodige, da den manglende passage over skinnerne, ikke er helt uden problemer, for den kørende trafik, som for manges vedkommende vil foregå ad Hvedevænget, her var køen på et tidspunkt for at komme ind til byen fredag eftermiddag, på næsten 1 km. Den anden vej om byen, skulle ellers være Præstøvej, men den er af andre årsager, også blevet totalt spærret for gennemkørsel. Så vil man rundt i Næstved, så er det nemmest at følge de gule omvejs-skilte.

#Rampen #NæstvedBanen #Tog #Nedrivning

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com