Synet af korn på markerne er måske snart fortid på Enø.


Billedserie: Det man kan opleve på Enø i disse dage, hvor markerne bearbejdes og vinterbyggen puttes i jorden, kan måske meget snart være et syn der skal føjes til minderne om gamle dage. Udviklingen med behovet for flere sommerhusgrunde, kan meget nemt blive dødsstødet for dyrkningen af jordene omkring Gerbredgaard, det vil måske også gå ud over den jord der ikke skal bygges på, en stor del af jorden vil nemlig efter en fremlagt plan, måske blive indraget og gå fra landzone til byzone, hvor der kan bygges 45 - 65 sommerhuse. Det er landmand Per Frahm der i øjeblikket har forpagtet og dyrker jorden, han fortæller at hvis det viser sig at området der kan dyrkes bliver reduceret, så må han tage op til vurdering om det i det hele taget kan betale sig at dyrke det resterende område på Enø. Det er nemlig ikke kun økonomi der spiller ind. Hvis planerne bliver godkendt, er han faktisk udelukket fra at komme ind med sine store maskiner og dyrke de resterende marker, i dag er der kun to steder han kan køre ind, og det er lige der hvor der skal bygges. Det er ikke kun tilkørslen til markerne der kan blive et problem, der er nemlig efterhånden store udfordringer i, bare at komme over broen til Enø med mejetærskere og såmaskiner, det kræver nemlig maskiner af anselig størrelse, for at dyrkningen er rentabel. For at komme over broen uden at skabe store trafikale problemer, er Per Frahm i flere tilfælde nød til at køre strækningen om natten, og håbe på at han ingen trafik møder da både mejetærsker, halmpresser, marksprøjte og traktor med tvillingmontering og påhængt såmaskine, er store og tunge og derfor fylder begge vognbaner på broen, også vejene op til markerne på Enø er noget af en udfordring. Per Frahm har ingen konkrete planer fået med hensyn til det videre forløb i forpagtningen, men den sidste melding lyder på, at der nok ikke sker noget de første par år, så indtil videre ser han frem til at kunne høste den nysåede vinterbyg omkring august 2019, men inden det kan ske skal de besværlige ture over Enø-broen, med de store tunge maskiner foregå op til flere gange. For at arbejde og økonomi er rentabel, skal marken jo have en hvis størrelse, til det siger Per Frahm, at han må tage en vurdering fra gang til gang, så måske kan det være sidste gang man kan opleve duften og kornet der vejer i vinden på Enø.

#Enø #Marker #Karrebæksminde #Udstykning

112 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com