Melding: 10 køer ved at drukne i Tappernøje.


Billedserie: Mandag formiddag fik indsatslederen på brandstationen i Næstved en melding om, at en borger gerne ville have ham en tur til Tappernøje for at vurdere om der var fare for at 10 køer der gik på en mark ned til fjorden kunne risikere at drukne, da der var temmelig højvandet, derfor var borgeren noget bekymret. Om 6 af de 10 køer var forsvundet i bølgerne vides ikke, men fremme på stedet viste det sig at der var tale om 4 køer der godt nok havde fået indsnævret deres spisekammer noget, men der var hverken tale om at de kunne drukne, eller dø af sult, for så skulle marken de gik på blive oversvømmet helt, langs med Strandvejen, så skulle vandstanden nok stige yderligere 1½ - 2 meter.

I det blæsende og kolde vejr havde de selv sørget for at have en god varm pels på, men der var under ingen omstændigheder behov for hverken waders eller forede gummistøvler, der var masser af grønt græs, drikkelsen var godt nok kommet lidt tæt på, men der var ingen fare for at køerne skulle drukne, eller havne ude i vandet, så derfor blev der ikke foretaget yderligere.

#Tappernøje #Næstved #Køer

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com