Rasmus Seebach på Ringsted Festival 2019!


Endnu engang bydes Rasmus Seebach velkommen til Ringsted Festival! Glæd dig til et væld af hits og sange fra det helt nye album ‘Før Vi Mødte Dig’.

Til sommer kan publikum blandt andet glæde sig til at høre sange fra Seebachs seneste album ’Før Vi Mødte Dig’, der på rekordtid solgte platin, efter det udkom i november. Albummet er det femte af slagsen, og skal ses som et musikalsk opslagsværk, dedikeret til sønnen Holger, hvorfor tekstuniverset kredser omkring en række forskellige personlige fortællinger, fra tiden før Holger kom til verden.

’Før Vi Mødte Dig’ er opfølgeren til albummet ’Verden Ka’ Vente’ – et album der har solgt 7 gange platin, og som dermed følger i sporet af Rasmus’ tidligere udgivelser, der sammenlagt tæller mere end 700.000 solgte eksemplarer. ’Før Vi Mødte Dig’ strøg også direkte ind på albumlistens 1. plads, og albummet solgte mere end resten af top 100 tilsammen. Rasmus’ første fire plader har ligeledes alle ligget nummer 1, og de har med tiden opnået henholdsvis 12, 13, 10 og 7 gange platin.

Rasmus har ganske vist et imponerende bagkatalog bestående af utallige rekorder på de danske hitlister, og bærer også titlen som den suverænt største og bedst sælgende artist inden for nyere tids danske musik. Men for Rasmus kan succes hverken måles i priser eller salgstal – den ægte magi skabes nemlig sammen med publikum og fans:

”Det er jo den ultimative forløsning for mig at komme ud og spille live – at komme ud og se sangene leve, se publikum i øjnene og høre dem synge med, overgår alt. Det er her musikken kan leve, og det er i sidste ende for disse mennesker jeg laver musikken”

#RingstedFestival #RingstedFestival2019 #RasmusSeebach

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com