top of page

Uheld i rundkørsel på Ring Øst i Næstved.


Opdatering: Politiet oplyser at den 47-årige chauffør af ulykkesbilen er blevet anklaget for spirituskørsel.

Billedserie: Det så voldsomt ud, da redningsmandskabet fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved ankom til Ring Øst, efter at have fået en melding om at en person muligvis var fastklemt i sin bil, som var forulykket i rundkørslen hvor Stenlængegårdsvej munder ud i Ring Øst i Næstved.

Meldingen om uheldet kom 13 minutter over midnat, og fra brandstationen blev vagtholdet sendt af sted med frigørelsesværktøj, men heldigvis blev der ikke brug for det, da det lykkedes for redningsfolkene at frigøre den mandlige chauffør via bagklappen uden at skære bilen i stykker, men inden den uheldige chauffør kunne hjælpes ud, måtte køretøjet sikres mod at vælte, da bilen var havnet ved siden af rundkørslen og stod næsten lodret nede i en grøft og op af et dyrehegn.

Efter det oplyste skulle manden kun have pådraget sig knubs og mindre skader, men en ambulance transporterede ham til undersøgelse på sygehuset, årsagen til ulykken kendes ikke. Den sparsomme trafik på stedet skabte heller ikke de store problemer, politiet dirigerede trafikken modsat rundt i rundkørslen, og efter en lille time var der kun den forulykkede Renault tilbage, den vil på et senere tidspunkt blive fjernet.

#112 #Færdseluheld #Næstved #RingØst

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet. Den dræbte kvinde va

bottom of page