Spritbilist årsag til færdselsuheld

Mandag kl. 18.02 skete et færdselsuheld på Fladsågaardsvej.
En 58-årig mand fra Fensmark ville vende på et grusareal og kom i den forbindelse til at køre ud foran en anden bil. Da politiet ankom, viste det sig, at den 58-årige virkede påvirket af spiritus og havde desuden fået frakendt sit kørekort.
Han blev derfor anholdt klokken 18.25 og sigtet for både spirituskørsel og for at køre uden kørekort. Han blev løsladt igen klokken 18.50. Herudover blev bilens ejer sigtet for at overlade sin bil til en person uden førerret. Det kostede en bøde på 2.500 kroner.
#Spirituskørsel #Færdseluheld #Fladsågårdsvej #Fensmark #Kørseludenførerret