Udviklings- og produktionsvirksomheden LS Control A/S fejrer 50-års jubilæum d. 22/5 2019


LS Control A/S opstod i 1969, som følge af et stigende marked for motorer med små elektroniske reguleringer. Det var Henry Larsen (L) og John Schenstrøm (S), der så og forfulgte denne mulighed, der blev starten på LS Control. Dengang var LS Control et rådgivende ingeniørfirma, der solgte elektromotorer med elektroniske komponenter, leveret fra underleverandører.

Virksomheden har siden udviklet sig til i dag at være en udviklingsvirksomhed med egen produktion i både ind- og udland. Vi udvikler og producerer elektronikstyringer til mange forskellige brancher. Historisk har vores primære forretningsområde altid været ventilations- og varmestyringer, og det er det fortsat. Til denne branche leverer vi både færdige løsninger til installatører og pakkeløsninger til fabrikanter af varmepumper og ventilationsanlæg.

Fra udgangspunktet i 1969 begyndte vi selv at udvikle og producere enkle styringer til elektromotorer, for de senere år at bevæge os ind på udvikling af flere softwareløsninger. Vi har eksempelvis udviklet PC værktøjer til servicering og optimering af ventilationsanlæg og app til styring af samme. Derudover har vi udviklet et antal gateways, der muliggør at få både anlæg med eksisterende Modbus® styringer og helt nyudviklede anlæg på internettet (IoT). Disse løsninger sælges under varemærket LS SmartConnect®.

Kravene til komfortventilation i kombination med krav om energioptimering er øget betydeligt siden starten i 1969. Det har medført, at vi har udviklet en del sensorer til både kanal- og vægmontage, der i samarbejde med vores styringer gør det muligt at optimere luftkvaliteten i hvert enkelt rum med størst mulig hensyntagen til både komfort og energiforbrug.

Endvidere har vi en lang tradition for at levere alarmer til opfyldelse af arbejdsmiljøkravet om tilstrækkelig udsugning (proces-ventilation), et område der i disse år undergår visse forandringer, hvilket vi naturligvis imødekommer med helt nye alarmtyper.

Netop vores mangeårige erfaring med ventilation og vores innovative tilgang til nye muligheder har bragt os ind på det meget spændende marked for pharma- og laboratorieudstyr. Vi har også her et stærkt og tæt samarbejde med producenter af især ”stinkskabe”, frysetørrere, lufttæpper til renrum og meget andet.

LS Control har altid været ejerledet og i dag består ejerkredsen af administrerende direktør Per Nielsen (15%), salgs- og marketingdirektør Stig Petersen (70%), udviklingschef Martin Jensen (7,5%) og produktions-, IT- og kvalitetschef Jens-Erik Hegelund (7,5%).

LS Control er beliggende i Næstved kommune i Gelsted, Herlufmagle. I 2018 modtog vi Dansk Industri Sydsjællands initiativpris for vores måde at drive produktudvikling og produktionsoptimering i forhold til at bidrage til en mindre belastning af miljø.

Den 22. maj 2019 fejrer vi vores 50-års jubilæum med en stor fødselsdagsreception fra kl. 13-17 på firmaets adresse Industrivej 12, 4160 Herlufmagle. Her er der også mulighed for rundvisning, der, udover administration, salg og udvikling, også består af vores produktionslokation og testhus.

Vi håber, I kunne have lyst til at besøge os på vores jubilæumsdag. For yderligere information kontakt da salgs- og marketingkoordinator Dorthe Frøstrup (df@lscontrol.dk / 5550 5554).

#Reseption #Gelsted #LSControl #50årsjubilæum

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com