Børn blev lagt i håndjern i Karrebæksminde.


Billedserie: Overskriften lyder som en overdreven magtanvendelse, men magt blev der heldigvis ikke brug for, da det hele foregik helt frivilligt i forbindelse med at den mobile politistation fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi aflagde Karrebæksminde et besøg på stejlepladsen ved Enø-stranden mandag eftermiddag.

De to politibetjente Thomas og Martin havde nok at se til, først skulle der uddeles politi-bolsjer og så skulle en politimands vigtigste udstyr demonstreres, hvor noget af det selvfølgelig skulle afprøvet, selv om størrelsen på den skudsikre vest ikke lige stod mål med personerne. Håndjern er der jo ingen størrelse på, de passer næsten alle også børn, dem var de fleste også villige til at prøve, men først efter at Martin havde forsikret dem om at han havde nøgle med til låsen.

De to politibetjente stillede også de fremmødte det spørgsmål, ...hvad er en politimands bedste våben, og svarret kom prompte, -skyderen, kom det fra de fleste børn, men betjentene måtte desværre bedrøve med at svarret var forkert, for det bedste våben er munden, og det var der ikke mange der forstod, uden at få en forklaring. Martins forklaring var, at en politimand i de fleste tilfælde kan snakke sig ud af en farlig situation, uden at bruge magtmidler, så håndjern, knippel, peberspray og pistol kommer altid i sidste række, og først når talegaverne ikke har ført til en løsning af problemerne.

#Politi #Karrebæksminde #Enø #MobilPolitistation