Sparkede Stofa-bokse i stykker


Politiet fik torsdag morgen kl. 07.20 en anmeldelse om, at en mand, som gik ad Meistersvej i Næstved, sparkede til flere Stofa-bokse, så signalet forsvandt.

Det var gået ud over i alt tre bokse, og da politipatruljen kørte retur, så betjentene en mand ud for politistationen, der svarede til det signalement, de havde fået af hærværksmanden.

Det var en 54-årig mand fra Eskilstrup, og han blev sigtet for hærværk. Han forklarede, at han i arrigskab over at være snublet på fortovet havde sparket på boksene.

#Stofa #Hærværk #Eskilstrup #Meistersvej

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com