To mænd sigtet for databedrageri

I går kl. 12.07 trillede et tog ind på banegården i Næstved. Politiet havde fået et opringning om, at der i toget befandt sig to mænd, som brugte stjålne kort til betaling.
På Næstved station fik et par betjente eskorteret de to mænd - der havde installeret sig på første klasse – ud af toget.
De blev begge anholdt og sigtet for databedrageri og taget med til politistationen for nærmere afhøring. Det drejer sig om to udenlandske mænd. De blev begge løsladt igen efter afhøring.