Storbrand i Næstved onsdag aften

Opdateret: jan. 16


Film og billedserie: Politiet, Beredskabsstyrelsen og flere beredskabsenheder under Midt- og Sydsjællands Brand & Redning blev onsdag aften kl. 19.51 alarmeret frem til storbrand på Åderupvej i Næstved.

En hundelufter på aftentur var en af flere der ved et tilfælde opdagede, at der var røgudvikling fra et tag på en lagerbygning på Åderupvej og alarmerede straks brandvæsnet. Ganske kort tid efter alarmeringen stod lagerbygningen overtændt!

Til alt held ligger lagerbygningen tæt ved brandstationen i Næstved, og hurtigt var første slukningsenhed fremme på stedet for at påbegynde slukning på to brændende længer, og sikre brandspredning til de øvrige bygninger på adressen.

Efter godt en times tid var branden under kontrol, men beredskabet har endnu nogle timer foran sig til efterslukning.

Imens slukningsarbejdet stod på var Åderupvej spærret for al trafik. Ingen mennesker kom noget til i forbindelse med branden.

Årsagen til branden er ukendt indtil politiets teknikkere får undersøgt sagen nærmere.

#Bygningsbrand #Åderupvej #Storbrand #MidtogSydsjællandsBrandRedning

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com