Alvorligt frontalt sammenstød spærrede Vordingborgvej ved Rettestrup
Opdateret: 22. feb. 2020

Onsdag formiddag var Vordingborgvej ved Rettestrup lidt uden for Næstved spærret efter et alvorligt frontalt sammenstød mellem to personbiler med i alt to personer impliceret.
Det totale beredskab – politi, ambulancer, redningsmandskab, akutlæge og helikopter – modtog alarmen kl. 08.40.
Som følge af færdselsuheldet blev føreren af den ene bil, en mand, alvorligt kvæstet og han blev fløjet til Rigshospitalet i regionens akutlæge helikopter. Tilstanden af den anden fører, også en mand, kendes ikke.
Rednings- og oprydningsarbejdet, og undersøgelser af uheldsstedet af en bilinspektør tog helt frem til lidt før kl. 11.00 hvor Vordingborgvej atter blev åbnet for trafik.
Hvad der er den egentlige årsag til færdselsuheldet vides ikke, men det vil fremgå af politiets og bilinspektørens efterforskninger.