Autoværn i Karrebæksminde er farligt for de bløde trafikanter.


KARREBÆKSMINDE: Cyklister, gående og personer på knallert der færdes på Brosvinget i Karrebæksminde, løber en stor risiko når de passerer autoværnet der beskytter beboernes huse på hjørnet af Brosvinget og Alleen. En tidligere påkørsel af autoværnet har forårsaget at overkanten af værnet på omkring 10 - 15 meter er omdannet til det der kan sammenlignes med en meget grov savklinge.

Påkørslen er sket for længere tid siden, skaden er anmeldt til kommunen, men af en eller anden årsag, er der ikke foretaget en reparation endnu. For tohjulede trafikanter og gående kan det få alvorlige konsekvenser, hvis man  kommer for tæt på de skarpe kanter, resultatet kan i yderste konsekvens blive fatalt med store sår og flåede lemmer, for den det går ud over.

Værst ser det ud mod kørebanen inden for den hvide stribe, hvor knallerter og cyklister færdes, men også gående på det meget smalle fortov, løber en meget stor risiko for at komme til skade, når de passerer stedet og måske på grund af den trange plads, eller ved et uheld rammer ind på det savtakkede autoværn.




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle