Bil og kampsten på 150 kg. fløj 30 meter.

Opdateret: juni 11



NÆSTVED: Torsdag formiddag skete der igen et færdselsuheld på Kanalvej i Næstved, en Seat forulykkede efter at have forsøgt at passere en venstresvingene bil højre om.

Klokken ca. 8,30 blev der rekvireret både ambulance og politi til Kanalvej ved Nold´s bådbyggeri. En bil ville dreje til venstre ad Katholmvej som er blevet åbnet for gennemkørsel efter et større vejarbejde har lukket en del af Åderupvej. Chaufføren i den svingende bil kunne i bakspejlet se at der nærmede sig en bil bag fra med meget høj fart, køretøjet havde ikke en chance for at kunne nå at stoppe, så for at bilen kunne overhale ham venstre om, blev han holdende, men føreren af Seat'en opdagede åbenbart for sent den holdende bil, og forsøgte at komme højre om, men her var der ikke plads nok til en bil.


Uden at bremse ramlede bilen ind i nogle store kampsten hvor et par af stenene på omkring 150 kg pr.stk. tog en flyvetur sammen med køretøjet, som endte brat inde i bygningen til Nold's Bådbyggeri. Der var to personer i bilen, ingen fik alvorlige skader men en person måtte med ambulancen til sygehuset til kontrol for et kvæstet ben.

Den lige strækning på Kanalvej, er efter beboernes oplysning dagligt et yndet sted for vanvidsbillisme, som bringer både gående og cyklisternes liv i fare på grund af bilkørsel med meget høj hastighed. Flere af beboerne kalder det for vanvidskørsel i mild grad. Der er inden for de sidste par år sket flere uheld på strækningen, en en mistede herredømmet og rullede over skråningen ved sejlklubben for enden af vejen, på et senere tidspunkt tog en anden billist direkte turen ud i den gamle Suså, nogen lunde samme sted som uheldet i dag. Beboere og grundejerforeninger ud til Kanalvej føler sig utrygge og er allerede i dialog med Næstved kommune, om at få lavet nogle trafikcikaner, der forhindre den høje fart og vilde kørsel, som oftes finder sted aften og weekend.

Det svingende køretøj blev ikke ramt, så chaufføren her slap med skrækken, og kunne fortsætte efter at være blevet afhørt af politiet. Efter flyveturen over stok og sten må Seat'en nok regnes for at være totalskadet, bygningen fik også en hård medfart.



3,573 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle