Biler sat i brand på Otterupvej


NÆSTVED: Midt- og Sydsjællands Brand & Redning samt politiet fik natten til torsdag kl. 01.39 en anmeldelse om, at der var ild i en bil, der holdt parkeret på parkeringspladsen bag Videncenter For Specialpædagogik på Otterupvej i Næstved.


Ilden havde spredt sig til flere andre biler, og der gik i alt ild i fire biler. Heldigvis blev ilden hurtigt slukket og ingen kom til skade. Ud over de brændte biler, var en siderude blevet smadret på en anden bil der stod parkeret i nærheden.


De første undersøgelser tyder på, at ilden kan have været påsat, og politiet hører derfor gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt i området ved Otterupvej torsdag omkring kl. 01.30. Ring 1-1-4.





0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle