Billedeserie: Gåsetårnet og Stars badet i rødt lys - Blødende eventbranche lyser rødt!


VORDINGBORG: Som del i en stor verdensomspændende event-demonstration, var Gåsetårnet og spillestedet Stars onsdag aften i tidsrummet fra kl. 20.00 til midnat badet i rødt lys. Også Kulturforeningen Pakhus8 på Havnen i Præstø var der rødt lys på.


Formålet med det røde lys på bygningerne, var at gøre opmærksom på at eventbranchen lider mere og mere som følge af Covid-19 og de restriktioner der er fulgt med i kølvandet.


Bag aftens lysdemonstration i Vordingborg kommune stod virksomheden Mono Group som beskæftiger sig med eventplanlægning og festunderholdningsservice.