Brandalarm hos Viking Malt

VORDINGBORG: Omend det så alvorligt ud, og der lugtede brændt fra Viking Malt i industiområdet i Ørslev lidt uden for Vordingborg, var der fuldstændig styr på situationen.
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Vordingborg, modtog kl. 14.49 en automatisk udløst brandalarm fra Viking Malt.
Få minutter senere var både indsatsleder og udrykningsholdet i autosprøjten fremme på stedet. Og efter hurtig besigtigelse og snak med personale, stod det helt klar at der ingen fare på færde var, og at brandmandskabet blot kunne retunere til Haminavej i Vordingborg.
Årsagen skal sandsynligvis findes i en sensor i bygningen, der har følt en kende for meget over grænseværdierne for det automatiske brandalarmeringsanlæg.