Byggematerialer spærrede højre spor på Farøbroen

FARØ: Som følge af et mindre færdselsuheld omkring onsdag middag, var Sydmotorvejens nordgående højre spor på Farøbroen (lavbroen) spærret. En strækning på ca. 150 meter var der derfor spredt byggematerialer.
Lolland-Falster Brandvæsens station i Nørre Alslev modtog alarmen kl. 12.24. Fremme på stedet blev der hurtigt etableret den nødvendige afspærring af vognbanen, så brandmandskabet kunne arbejde sikkert med at få materialerne ryddet op, så broen kunne blive farbar igen.
De nærmere omstændigheder omkring hændelsen kendes ikke.