Det gamle stenfiskervrag "Frem" bliver nu fjernet.

Opdateret: 2. aug. 2020


NÆSTVED: Det gamle træskib som ligger som vrag i Suså Havn i Næstved bliver nu fjernet, det oplyser Næstved Havns bestyrelse. Frem blev bygget i 1934 på Fejø og blev brugt som stenfisker, senere under 2. verdenskrig blev den en vigtig brig i transporten af jøder til Sverige.

Siden 2012 blev Frem som lå i Holbæk købt af 3 medlemmer af Suså Havn, men blev solgt videre i 2016. I 2018 overtog foreningen MB Logistik skibet i håb om at kunne skaffe to millioner til renoveringen af den gamle stenfisker. Frontfiguren i MB Logistik Bent A. Jespersen erkender nu, at planen med en renovering er opgivet, det var selv samme person der tidligere påstod, det var hans skib og ingen kunne røre det, han mente at Frem havde ligget ved kajen i Suså Havn så længe, uden at betale pladsleje at det havde skabt præcedens, og henviste ellers til den private ejendomsret.

Men nu er det alligevel slut, nu er der ingen vej "Frem" vraget kan ellers ikke synke længere ned, for det står solidt plantet på bunden langs boldværket. Det bliver Næstved Havn der må til lommerne for at befri havnen for det sunkne vrag, det vil ske om kort tid, - hvis ikke der i sidste øjeblik dukker en eller anden behjertet sjæl op i en redningsbåd, og fjerner det fra havnens område, nu har vi set længe nok på vraget, som er en skændsel for området oplyser formanden for Næstved Havn Kristian Skov-Andersen (V), sidst Media Næstved talte med formanden var hans udmelding at fjernelsen vil ske så hurtigt som muligt, men senest inden sommerferien.