Fede Finn og Funny Boyz afsluttede koncertrække i Næstved
Opdateret: 5. aug. 2020

Video og billedserie: Fede Finn og Funny Boyz spillede de fire sidste lynkoncerter på 30 minutter i Næstved, af ialt 50 øst for Storebælt.
Koncerterne som delvist var finansieret af en anonym sponcor, gjorde det muligt for Richard Ragnvald (vest for Storebælt), og altså Fede Finn og Funny Boyz (øst for Storebælt) over 10 afviklingsdage med 5 koncerter pr. dag, at glæde medborgere på ældre- og plejecentre i det ganske land, midt i en coronatid, med sang og musik.
Bandets koncert nr. 47 blev fredag afholdt på Birkebjergcentret, nummer 48 på Birkebo, nummer 49 på plejecentret Nygårdsvej og nummer 50 og sidste koncert blev afholdt på Bakkegården i Mogenstrup.
Alle steder blev bandet med deres festfyldte humør taget godt imod med kærlighed og taknemmelighed. Det var et godt pust i medborgernes hverdag og et for evigt kærligt minde fra en svær tid.