Fodsporet fejrede 10 års fødselsdag.
Fodsporet som fra starten var en togstrækning der gik fra Næstved til Slagelse med en afstikker til Skælskør, blev nedlagt som jernbane i 1997. I 2007 overgik strækningen til Naturstyrelsen, senere blev spor og sveller helt fjernet og de omkring 43 kilometer blev asfalteret og fik navnet "Fodsporet" indvielsen skete i 2016.
Lørdag d. 16. okt. 2021 kunne Fodsporet så fejre 10 års fødselsdag, det blev markeret med forskellige aktiviteter i Slagelse, Sorø og Næstved. Fejringen i Næstved havde sit udgangspunkt ved Herlufsholm Idrætscenter hvor formanden for Teknisk Udvalg Helle Jessen holdt en tale, inden de fremmødte gående, løbende eller cyklende blev sendt ud på Fodsporet i det gode vejr.
Team Tvilling er et landsdækkende projekt hvor almindelige motionister bliver sammensat med folk der ikke selv kan løbe, foreningen har nu også fået en lokal afdeling i Næstved. Turen på Fodsporet med de specialbyggede løbevogne var derfor Team Tvilling Næstveds første lokale tur, hvor det blev til en tur på 10 kilometer, svarende til en kilometer for hvert år Fodsporet blev.
Flere cykelmotionister var også mødt op for fejre 10 års dagen, det skete med en cykeltur på omkring 35 km. Samtidig blev den nye cykel- og vandrerute "Den Grønne Ring" som går rundt om hele Næstved og forbinder Fodsporet med resten af byen, officielt indviet. Samtidig med at man kunne gå, løbe eller cykle, så var der også mulighed for at deltage i andre aktiviteter. Næstved Klatreklub stod klar til at hjælpe hvis nogle havde lyst til at klatre ned fra den gamle jernbanebro over Susåen. Atletik klubben var vært ved andre aktiviteter.
Alle der deltog i fejringen på den ene eller anden måde, blev belønnet med en flot medalje, der var også vand frugt og müsli-bar til alle dem der havde lyst, det hele sponseret af Naturstyrelsen som ejer fodsporet, og Næstved kommune.
