Græshoppebroen er ved at få livet tilbage.


KARREBÆKSMINDE.

Håndværkere og ingeniører arbejder på højtryk, for at få Enø-broen færdig så kørende og gående frit kan passere broen. Der bliver også stadig fyldt stålklodser i kontravægten, der mangler nemlig stadig en del vægt for at udligne balancen mellem kontravægt og broklap. Når arbejdet er slut vil kontravægten i alt være opgraderet med 31 tons.

På selve broklappen er arbejdet i gang med at ændre den lille regnefejl, der var var skyld i at broen i første omgang kun kunne løftes ca. 3 meter, arbejdet skrider frem, men de kørende må en lille uge endnu, belave sig på at de gamle tider er vendt tilbage, hvor der i perioder kun kan køres i en vejbane, og hvor man måtte køre på træplader for at komme over broen, men dette er snart fortid.

Gelænderet der afskærmer broen i begge sider, mangler også stadig at få monteret nogle af de nye galvaniserede sektioner, og er derfor erstattet med et rækværk af træ. Livet er ellers ved at normalisere sig for folk der passere broen, hele beredskabet har forladt stejlepladsen på Lungshave, alt er næsten ved det gamle, men ikke for dem der skal over med de højere og større køretøjer, de skal nu være mere opmærksomme, frihøjden på broen er nemlig ændret fra 3,8 m til 3,6 m. men maxvægten for et køretøj er stadig 24 tons.

Højden på galgerne man køre under, inden man når hen til broen er også sat 20 cm længere ned. Det er ikke for at der er blevet mindre plads på broen, men reglerne siger at man skal måle højden fra kørebanen og op til underkanten af broen, i dette tilfælde er der 3,88 m. så runder man ned til nærmeste runde tal, som så bliver 3,80 herfra trækker man 20 cm. det giver så 3,60 m. og det er så det man skal skilte med, og chaufførerne skal forholde sig til. Desværre er der med tiden flere der har påkørt broen, det er så det man vil undgå med de nye skilte og den ændrede maxhøjde.



Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com