Halmballer i brand natten til mandag ved Fodby

Opdateret: 13. aug. 2020


FODBY: Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved modtog kl. 02.43 natten til mandag en melding om brand i halmballer som stod på en endnu ikke færdighøstet mark ved Fodby.


Af ukendte årsager stod halmballerne i lys lue ved brandmandskabets ankomst. Ved den efterfølgende indsats mod flammerne lykkedes det brandfolkene at begrænse branden til et ganske lille areal.


Da halmballer generelt næsten er umulig at slukke skal de selv brande ud. Der for vil der dagen igennem være brandvagt på stedet, som det frivillige beredskab skal stå for.