top of page

Her ligger Karrebæksmindes nye sandstrand.

Det nye digeprojekt er i fuld gang i Karrebæksminde, Lungshave og Enø skal beskyttes mod kommende vandmasser af et dige, samtidig skal den meget besøgte Enø strand sandfodres med nyt sand, så stranden skulle blive omkring 15 meter bredere ud mod vandet.

Det er den lokale sandsuger Mette Pan, der har fået til opgave at hente de mange kubikmeter sand ind fra det åbne hav, og losse det af på molen i Karrebæksminde, hvor det bliver læsset på mindre lastbiler med en vægt som Græshoppebroen kan klare. Sandet bliver så fordelt på en strækning af ca. 1 km. Det sker sideløbende med at de nye volde og diger bliver opført på strækningen.

Sandsugeren Mette Pan har i øjeblikket tiden til at hente sandet, da den alligevel ikke kan sejle gennem Græshoppebroen, som er spærret på grund af vedligeholdelses arbejde. Når sandet skal losses sker det med en stor maskine med grab, hvor det er Mette Pans skipper der er maskinfører, Når losningen er færdig, bliver lastrummet fyldt op igen, med vand for at stabilisere fartøjet inden det lægger fra kaj og baglæns stævner ud gennem molerne, for at hente en ny last med sand.

Mette Pan kan ikke vende inde i kanalen, derfor foregår udsejlingen baglæns, og afsejlingen kan kun foregå hvis modstrømmen er under 1 knobs indadgående strøm.


VIDEO:

VIDEO

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page