Her stopper madspild: For nu skal træet spises.


KARREBÆK.

Først skal træet vises- Siden skal det spises, Lise, Mads, Lasse og Mikkel kender nok ikke julesangen med disse linjer, men de kender i allerhøjeste grad til et godt måltid mad, en forsinket julefest hvor juletræet stadig indgår. På en gård i Karrebæk går 4 geder som ligesom menneskene går ind for at begrænse madspild, de venter kun på at juletræerne skal forlade de varme stuer rundt omkring, de elsker nemlig at gnaske grannåle og bark fra grantræerne i sig.


Geder har jo ryg for at spise næsten alt, lige fra øldåser til papkasser de ville sikkert ikke holde sig tilbage for også at spise træet med pynt, men det er ikke sundt for dyrene, så et træ der er sprøjtet med brandhæmmende spray eller andre former for glimmer må dyrene ikke få, men et aflagt grantræ der har opfyldt sin mission i juledagene uden glimmer og pynt er en lækkerbisken, og de firbenede venner kan hurtigt få sat et par juletræer til livs.


Gederne ser frem til hver gang ejeren af gården Tina Pedersen placerer et nyankommet træ på gedernes spisebord, som består af et par gamle bildæk. Træerne bliver efter aftale leveret af naboer og venner fra området. Det er ikke kun geder, lamaer, kameler og andre dyr i de zoologiske haver rundt omkring der får glæde af de mange træer, flere klubber med interesse i fiskeri samler også træer sammen, de bliver så lagt ud i søer og åer som yngleskjul for fiskene.

De afpillede træer ender som regel på et bål eller genbrugsstation, men flere blomsterdekoratører har i udbredt grad vist interesse for de afpillede træer. Et juletræ gør ikke kun glæde juleaften, men indgår efter julen både i genbrug og fødekæde.



185 visninger0 kommentarer

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com