Hurtigt overstået skorstensbrand på Heibergsvej

VORDINGBORG: Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Vordingborg, modtog tirsdag eftermiddag kl. 15.41 en alarmering vedrørende en skorstensbrand på Heibergsvej i det centrale Vordingborg.
Trods kraftig ildelugtende sort røg fra skorstenen, var der ikke noget synderligt alvorligt at komme efter.
Kort efter brandmandsskabets ankomst blev ildstedet og skorstenen slukket inde i huset uden den store dramatik.
For en sikkerheds skyld blev redningsliften foldet ud, og et par brandmænd blev sendt til vejrs med et termisk kamera, blot for at være sikker på, at der overhovedet ingen fare på færde var.
Her efter blev redningsliften foldet sammen igen, og hele bumletoget var tilbage på brandstationen Haminavej igen små 50 minutter efter alarmens indløben.