Juledekoration årsag til udrykning

Opdateret: 20. nov. 2020


NYRÅD: En juledekoration som brændte, var torsdag eftermiddag årsag til at det samlede beredskab bestående af Politiet, Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og en ambulance blev sendt til Nyråd Hovedgade.


Brandvæsnet i Vordingborg modtog alarmen kl. 16.04 på førstemeldingen om, at en kvinde var sengeliggende i en røgfyldt to-etagers ejendom efter brand på 1. salen.


Indsatsenhederne var hurtigt fremme på stedet. Ved ankomst til stedet var juledekorationen blevet slukket. Ingen personer led heldigvis overlast i forbindelse med hændelsen.


- Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters politis døgnrapport fredag, var der tale om at der var tændt ild i nogle aviser og blade på et sofabord, men den blev hurtigt slukket af et vidne. Altså ikke en juledekoration som først antaget.


Beboeren på adressen, en 58-årig kvinde, var i huset, og hun blev anholdt klokken 16.39 og sigtet for brandstiftelse. Det overvejes i øjeblikket, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør fredag.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle