Lang kø i forbindelse med bilbrand på Sydmotorvejen


BÅRSE: Eftermiddagstrafikken på Sydmotorvejen i sydgående retning, måtte torsdag gøre holdt da der udbrød brand i en bil ved tilkørselsrampe <39> Bårse.


Af ukendt årsag gik der ild i motorrummet på en varevogn. Føreren af køretøjet fik hurtigt bragt varevognen til standsning, kom ud og i sikkerhed, og fik alarmeret branden via 1-1-2.


Det var Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Præstø der kl. 14.17 modtog meldingen. Ved deres ankomst havde politiet allerede spærret for motorvejens sydgående spor, og en lille periode under slukningsarbejdet måtte også det nordgående spor spærres på grund af røgfanen der drev ind over den anden side af motorvejen.


Som følge af bilbranden var der kødannelser på Sydmotorvejen, og politiet valgte også at spærre tilkørselsrampen sydgående fra rute 265 Præstø Landevej.


Efter en lille times tid var der atter normale tilstande på Sydmotorvejen.


781 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle