Lokalt fodboldsamarbejde

Fuglebjerg IF Fodbold og Sørby Fodbold har indgået et samarbejde om deres hold for drenge i 6.og 7. klasse. Samarbejdet betyder, at holdene efter sommerferien bliver til et hold, og stiller op under navnet Fuglebjerg/Sørby.


Fuglebjerg IF Fodbold og Sørby Fodbold har det sidste halve år arbejdet på at etablere et godt tilbud til deres kommende U13 og U14 drenge, der efter sommerferien skal gå i 6. og 7. klasse. De har nu indgået en aftale om et holdsamarbejde, der betyder at de to hold frem over bliver til et og stiller op under navnet Fuglebjerg/Sørby.


Klubbernes forventning med dette samarbejde er, at man fremover kan have et godt tilbud til drengene, sådan at de ikke skal køre til de større byer for at spille fodbold, men at de i stedet kan have et fodboldtilbud i deres egnen by. Der ud over vil klubberne også kunne tilbyde bedre træningsmuligheder og træningskultur, da der vil være flere spillere og trænere, som giver mulighed for niveau opdeling og individuelt fokus.


Formand for Fuglebjerg IF Fodbold Søren Heesche fortæller om samarbejdet. ”Vi er meget

optimistiske om det kommende samarbejde med Sørby Fodbold. Vi tror på, at dette samarbejde vil kunne være et rigtigt godt tilbud til områdets drenge, der er interesseret i at spille fodbold.”


Ligeledes håber Sørby Fodbolds formand Brian Christensen også på et godt samarbejde. ”Vi glæder os til at have et godt samarbejde med Fuglebjerg IF Fodbold. Vi tror på at dette

samarbejde, vil være med til, at vi kan have nogle fodbolddrenge, der synes det er sjovt at komme til fodbold.”


Holdet kommer fremover til at træne i både Sørby og Fuglebjerg. Hver mandag foregår træningen i Sørby, mens træningen om onsdagen sker i Fuglebjerg. Begge steder er træningen kl. 18.00. - 19.30. Er du eller en du kender interesseret i at blive en del af holdet, kan man kontakte enten Simon Vittrup Olsen på telefon 29 84 11 97 eller Søren Heesche på telefon 22 44 33 87.

Til venstre formand for Sørby Fodbold Brian Christensen, til højre formand for Fuglebjerg IF fodbold Søren Heesche

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle