Mand stjal elektronik for 6.200 kroner


NÆSTVED: Politiet blev mandag kl. 19.50 kaldt til Næstved Storcenter, hvor personalet i Bilka havde tilbageholdt en mand, der havde jakken fuld af mobilopladere, headsets og barbermaskiner.


Den pågældende var gået gennem kassen uden at betale for varerne, som havde en værdi af 6.258 kroner. Det var en 32-årig udenlandsk mand, som blev anholdt kl. 20.25 og sigtet for butikstyveri.


Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt ved hjælp af en tolk, og klokken 23.55 blev han løsladt igen. Han står til en bøde på 4.500 for butikstyveriet.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle