Mayday mayday - synkende sejlbåd!


VORDINGBORG / FAXE: Beredskabet såvel til vands, til lands og i luften blev kl. 18.21 alarmeret i aktion efter at Lyngby Radio havde modtaget et Mayday fra en sejlbåd i havsnød.


Sejlbådens position var ikke nærmere defineret i førstemeldingen, end at den måske befandt i Storstrømmen ved Masnedø, hvorfor at flere redningsbåde fra beredskaber der varetager redningsopgaver i dette område, straks blev bemandet og derefter eftersøgte Storstrømmen øst for Masnedø og frem til Kalvehave.


To af forsvarets redningshelikoptere (JRCC) som befandt sig på Roskilde Lufthavn, blev også sendt afsted og var i luftrummet omkring Vordingborg ganske få minutter senere.


Mens denne aktion var i gang tog fartøjer i Faxe Bugt også dette Mayday alvorligt, og det lykkedes faktisk et mindre General Cargo skib ved navn Frederik en time senere, at finde sejlbåden midt i Faxe Bugt ca. 11 km. øst for Feddet og fik dermed reddet mandskabet som heldigvis kun led utrykhed og forskrækkelse.


Redningsbåden FRB 20 Klintholm var som del af eftersøgningen i dette område, påtog sig opgaven i at hente mandskabet fra sejlbåden hos "Frederik" og sejle til sikker havn i Faxe Ladeplads.


Hvad der er sket / skal ske med sejlbåden er uvis.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle