Mindre brand i skraldebil på sydmotorvejen

UDBY: Onsdag eftermiddag kl. 14.30 blev Midt- og Sydsjællands Brand & Redning alarmeret frem til sydmotorvejen i nordgående retning ved 90-km mærket mellem afkørsel 41 Vordingborg og 40 Udby.
På meldingen, som lød på brand i lastbil/bus, blev både station Vordingborg og Præstø aktiveret. Indsatsleder og tanksprøjten fra Vordingborg, var de første der ankom til stedet, og heldigvis var der kun tale om en mindre brand i affaldsrummet på en skraldebil.
Mens slukningsarbejdet stod på var eftermiddagstrafikken i den nordgådende retning påvirket en smule.