Mindre brand på øjebæ i Næstved.


NÆSTVED.

Et par brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved måtte søndag kl. 12,57 begive sig nogle få hundrede meter væk fra brandstationen, for at slukke en mindre brand der på mistænkelig vis var opstået i de vandaliserede bygninger på Vordingborgvej 78 - 82 i Næstved.

Bygningerne som har stået tomme i flere år, har gentagne gange været mål for påsatte brande, bygningerne er tømt for inventar, men med tiden har der hobet sig en masse affald op i bygningerne, som flere gange er blevet antændt af ukendte personer, også taget har flammerne haft bud efter. Samtlige vinduer er ødelagte, væggene har med tiden lagt bund til anselige liter spraymaling. Flere steder er taget utæt og nedløbsrør er fjernet eller ødelagt, udbrændte skraldespande og store mængder affald flyder omkring både inde og ude.

Bygningerne som gennem tiderne har huset Dansk Skovindustris Krydsfinerfabrik, en konservesdåsefabrik og Firmaet Rye-Merc som solgte plakater, billeder m.m. samt et par andre firmaer er for længst flyttet. På et tidspunkt havde et smedeværksted der producerede hospitalssenge også plads i bygningerne. At Post Danmark også har haft adresse der med deres omdelingscenter, kan tydelig ses på grund af de hundredvis af efterladte postbokse, det hele er nu efterladt til en uvis skæbne, og har længe haft en titel som en af Næstveds største øjebæer, titlen bliver flittigt delt med havnekajen ud for Maglemølle gamle papirfabrik.

Bygningerne forfalder mere og mere, men må ikke rives ned, da de betegnes som bevaringsværdige, men som tiden går er det spørgsmålet om der er noget at bevare, bygningernes fremtidige skæbne er der vist ingen der kender, men de mange små brande som det hurtigt er lykkedes for brandfolkene at få slukket i tide, kan jo desværre hurtigt udvikle sig til en storbrand. Bygningerne var under krigen udsat for sabotage i 4 tilfælde, sidste gang d. 19. december 1944.



1,679 visninger0 kommentarer

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com