Nye parkeringsregler ved feriecenter i Karrebæksminde.

Vil man parkere ved den nye minigolfbane og feriecentret på Enø Kystvej i Karrebæksminde skal man være opmærksom på at der er indført nye parkeringsregler inden for området.

Det er efter de nye regler gratis at parkere de første to timer, men uanset hvor lang tid man parkerer, også inden for de første to timer, skal parkeringen fra start registreres via en af de gyldige apps fra Qpark, easypark, ParkMan, OK eller ParkOne, det vil også være muligt at parkere lovligt med en Q-Park P-tilladelse. Den digitale P-tilladelse skal være registreret til korrekt nummerplade.

Kursister til centret har mulighed for at få en gyldig P-tilladelse i forbindelse med ophold i centret. Men det gælder ikke kunder til Minigolfbane eller fitnesscenter. Manglende tilladelse vil udløse en parkeringsafgift på 795,00 kr. pr. døgn. Husk: Parkering uden for de afmærkede P-båse regnes for at være ulovlig parkering, uanset om der er betalt P-afgift. Det er heller ikke tilladt at parkere foran bygningen langs med Enø Kystvej, pladserne her er forbeholdt ejere og ansatte til centret. De nye parkerings regler er gældende fra Mandag - Søndag fra kl. 09,00 til kl. 24,00.

Området drives efter privatretslige regler. Der skal oplyses korrekt pladsnr/områdekode og nummerplade, for at parkeringen er gyldig. i Skrivende stund kendes timeprisen på parkering ikke.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle