Overrasket 16-årig sigtet for at sælge hash


NÆSTVED: En patrulje fra lokalpolitiet var tirsdag eftermiddag på skaterbanen i Grønnegade. Her bemærkede betjentene noget, der utvivlsom lignede en handel med stoffer, og de standsede kort efter "kunden".


Det var en 26-årig mand fra Næstved, der ganske rigtigt havde tre gram hash på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Bagefter fandt betjentene frem til sælgeren i området. Han blev så forskrækket over at blive kontaktet af politiet, at han tabte det, han stod med i hænderne: flere små poser med hash. Der var i alt 19 gram hash, og han havde også nogle kontanter.


Det var en 16-årig dreng fra Næstved, og han blev anholdt kl. 18.10 og sigtet for salg af stoffer. Han blev afhørt på politistationen, hvor de social myndigheder blev underrettet om sagen. Efter afhøringen blev den 16-årige løsladt igen kl. 22.14.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle