Sigtet for narkokørsel efter lang eftersættelse


Tirsdag kl. 10.28 kørte en politipatrulje på Hvedevænget i Næstved, og her så betjentene en Seat, og de besluttede sig for at standse bilen til en rutinekontrol.


Det var føreren dog ikke helt med på, så han gassede op og fortsatte gennem byen. Han kørte over for rødt flere steder og kom ud af byen. Han ræsede af sted ad Vestre Ringvej og Karrebækvej med meget høj hastighed – nu med flere politibiler efter sig.


Bilisten kom ad mindre veje til Sandved, og på Parkvej lykkedes det endelig at standse lovløsheden. Føreren var en 41-årig mand fra Sandved, og bilejeren – en 23-årig mand fra Fuglebjerg – var også med i bilen.


De blev begge anholdt kl. 10.50, og den 41-årige blev sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden. Den 23-årige havde ca. et gram amfetamin på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt på stedet, mens den 41-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.26.

696 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com