Stort beredskab sendt til villabrand i Mern

MERN: Et stort beredskab med indsatsstyrker fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning samt politi og akutlæge blev mandag kl. 11.40 sendt afsted mod Kvædevej i Mern, hvor der var brand i et hus.
Ved beredskabets ankomst til stedet var der massiv røgudvikling fra huset. Beboeren i huset havde glemt en stegepande med fedtstof på et tændt komfuret i køkkenet som der gik ild i, og der var først da det var for sent at beboeren kom i tanke om det!
Flammerne fra stegepanden bredte sig hurtigt til resten af køkkenet, og også ud i indkørslen hvor en bil var parkeret op til køkkenvinduet. Bilen udbrændte delvist.
Beboeren kom ud i tide og fik hjælp og husly hos en nabo, hvor også han blev tjekket for røgforgiftning af den tilkaldte akutlæge.
Røgdykkere bekæmpede branden inde i huset, og man måtte slå hul i taget for at bekæmpe branden ude fra
Som følge af branden har huset lidt omfattende skade og en større renovering er nu i sigte.