top of page

To lastbiler i uheld ved Holme Olstrup.

Fredag først på eftermiddagen lige før myldretiden skete der et færdselsuheld hvor en stor tungt lastet lastbil var kørt op bag en anden. Uheldet skete ud for Bon Bon-land i Holme Olstrup. Chaufføren i den påkørende lastbil var en kvinde som pådrog sig et brækket brystben, dan anden chauffør skete der ikke noget behandlingskrævende med og lastbilen kunne for egen motorkraft forlade stedet.

Vejen var en lille time spærret i begge retninger, senere blev kørebanen mod Rønnede åbnet, så den lange kø kunne afvikles. Trafikken mod Næstved blev ledt væk fra rute 54 Køgevej, og ind mod Toksværd. Årsagen til ulykken kendes ikke, men det formodes at den forankørende lastbil havde sænket farten eller holdt helt stille, det havde den bagvedkørende så observeret for sent til at kunne nå og bremse. Den bratte opbremsning forårsagede at der stod kaskader af våd jord som bilen var læsset med hen over førerhuset og ud over en del af vejen. Oprydningen tog en del tid da trækkeren og sættevognen først skulle skilles ad og fjernes hver for sig, kørebane og cykelsti skulle så renses for den store mængde plørede jord. Uheldet medførte på et tidspunkt lange køer på stedet, men den ophobede trafik blev hurtigt afviklet igen. Falck var mødt op med en skiltevogn som spærrede vejen mod Næstved, og henviste trafikanterne ad Søledsvej mod Toksværd.


Video:

Video:


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet. Den dræbte kvinde va

bottom of page