Tricktyveri på Klosterparks Alle i Ringsted - politiet søger hjælp til opklaring
Opdateret: 3. aug. 2020

Kl. 12.49 anmeldte en 72-årig kvinde fra Ringsted, at hun kl. ca. 12.30 havde fået stjålet sin taske fra forsædet i sin bil.
Hun havde været på indkøb og havde netop sat sig ind i sin bil, da en fremmed mand bankede på ruden i førerdøren. Den 72-årige åbnede døren for at tale med manden, som rakte en brochure frem mod hende og fik dermed afledt hendes opmærksomhed mod hendes taske på bilens forsæde. Til sidst fik hun dog afvist den fremmede mand, men en anden, ukendt person havde under afledningen set sit snit til ubemærket at åbne bildøren for at stjæle tasken fra bilens forsæde. Da den 72-årige kørte derfra, bemærkede hun, at passagerdøren ikke var lukket korrekt.
Manden, der henvendte sig, blev beskrevet som: A: Mand, 17-18 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: møkt tøj, habitagtig jakke, Medbragte: Lidl-reklamer. Politiet kørte til området for at lede efter manden og hans mulige medsammensvorne, men fandt dog ingen af dem eller den forurettedes taske i området.
Politiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket den/de mistænkte i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.